| | Værdien af et godt maskot koncept At bruge en maskot som kendetegn for sin organisation eller virksomhed er ikke noget nyt. Tværtimod kan vi finde eksempler på maskotter, der går mange år tilbage i tiden. Når det stadig er aktuelt at have sin egen maskot, trods en rivende udvikling i medier og markedsføringsmetoder, er det fordi et maskotkoncept har en helt særlig evne til at kommunikere med både børn og voksne. En maskot skaber sympati hos sit publikum - mange af dem går lige i hjertet på os med det bamsede udseende og store uskyldige øjne. Eller vi falder for et komisk udtryk eller en fræk eller fjollet opførsel. På mange områder bryder maskotter grænser og barrierer, og vi bliver mere modtagelige for den virksomhed og de budskaber, der ligger bag maskotten.
En god maskot har personlighed og karisma og et udseende, der er enkelt med få overdrevne karaktertræk, som gør den sympatisk og appellerer til sit publikum. En god maskot passer også til sin målgruppe. Vil du henvende dig til de små børn, skal maskotten være sød og naiv. Vil du henvende dig til ældre børn, teenagere fx, skal maskotten sikkert være mere sej og fræk.
En god maskot har liv og personlighed Et godt kostume og en flot illustration gør det ikke alene. En maskot skal have en stærk og godt beskrevet personlighed, som kommer til udtryk i hele maskottens fremtræden. Du skal have fortalt maskottens historie og være tro mod den hele vejen gennem maskotkonceptet. Så bliver maskotten livagtig og troværdig, og du får succes med dit maskotkoncept.
Alt dette kan vi hjælpe dig med på Bamsefabrikken. At skabe et univers omkring maskotten og fortælle dens historie kaldes storytelling. Vi samarbejder med en erfaren virksomhed inden for børnekoncepter og storytelling, og sammen opbygger vi et stærkt univers omkring din maskot. Læs meget mere om storytelling med maskotter her.
Skuespilleren i maskotten Et kostume eller en maskot dragt får liv med den rette person i kostumet. Det er vigtigt, at den person, der optræder i kostumet, kender maskotten til bunds og forstår dens personlighed og historie. Vi kalder også denne skuespiller for en "maskotør". En god "maskotør" har selvironi og humor og er ikke bange for store overdrevne bevægelser og skøre indfald. Derudover skal en "maskotør" være i rimelig god form, da det er temmelig varmt at optræde i et maskot kostume.
Vil du vide mere om maskot koncepter, er du velkommen til at ringe til Bamsefabrikken på +45 4062 2927.
Se hvordan en maskot bliver til i form af tegning her | 


|